# CO2check — Indsigter > Vejledninger og analyser om CSRD, Scope 1–3, GHG Protocol, EXIOBASE og klimaberegninger for virksomheder. ## CO2check sikrer 4 millioner SEK til fortsat vækst Source: https://www.co2check.io/da/insights/co2check-sakrar-4-2-miljoner-for-fortsatt-tillvaxt Language: da Published: 2026-11-19T10:12:58Z Updated: 2026-11-19T10:17:00Z CO2check har rejst 4 millioner SEK fra blandt andre Skaraborg Invest og Magnus Lübeck til udvikling af platformen og fortsat vækst. ## Klimadata, der skaber forretningsværdi For mange virksomheder er arbejdet med klimadata stadig manuelt, tidskrævende og fragmenteret. Informationen er spredt i forretningssystemer, fakturaer og hos leverandører, samtidig med at kravene fra kunder, udbud og lovgivning stiger. Det vil CO2check ændre. Virksomheden udvikler en AI-drevet platform, der automatiserer indsamling, beregning og kvalitetssikring af klimadata. Ved at forbinde information fra forretningssystemer, leverandører og aktiviteter får virksomheder bedre kontrol over deres klimapåvirkning og kan bruge informationen til alt fra rapportering til udbud og forretningsbeslutninger. – Vi vil ændre synet på klimadata. Det skal ikke være noget, virksomheder bruger store ressourcer på at sammenstille én gang om året, men information, der er tilgængelig og skaber værdi løbende. Det handler om at spare tid, reducere omkostninger og styrke virksomhedernes konkurrenceevne, siger Theo Carlström, administrerende direktør og grundlægger af CO2check. ## Fra startup til voksende teknologivirksomhed CO2check blev grundlagt i 2024 med ambitionen om at forenkle virksomhedernes klimaarbejde gennem ny teknologi. Med støtte fra Science Park Skövdes startup-program udviklede teamet platformen, der blev lanceret i en pilotversion i efteråret 2025. Siden begyndelsen af 2026 har betalende kunder brugt softwaren, og virksomheden har fortsat udviklingen af løsningen til virksomheder med komplekse aktiviteter og leverandørkæder. For at tage næste skridt på vækstrejsen har CO2check gennemført en investeringsrunde på 4 millioner svenske kroner med Skaraborg Invest og Magnus Lübeck som investorer. – Vi tror på teamet, deres engagement og deres evne til at udvikle en løsning, der kan gøre en reel forskel for virksomheder i deres klimaarbejde. Selvom virksomheden stadig er ung, har de allerede vist en imponerende evne til at tiltrække og vinde store kunder, siger Johan Grönskog, administrerende direktør for Skaraborg Invest. Også business angel Magnus Lübeck, der blandt andet har erfaring med data og teknologiudvikling fra forskningsinstituttet CERN, ser stort potentiale i virksomheden. – Med min baggrund inden for teknologi og datahåndtering ser jeg store muligheder i det, CO2check bygger. Kombinationen af en interessant teknisk løsning og en stærk iværksætterdrivkraft gjorde, at jeg ville være med på rejsen. Jeg brænder også for at støtte unge iværksættere og bidrage med min erfaring, når de bygger og udvikler deres virksomheder, siger Magnus Lübeck. I forbindelse med investeringen indtræder Fredrik Dafgård også som bestyrelsesmedlem i CO2check som repræsentant for Skaraborg Invest. Tilføjelsen styrker bestyrelsen med yderligere erfaring og kompetence forud for virksomhedens fortsatte ekspansion. – Vi er meget glade for at få både kapital og kompetence ind, som kan hjælpe os med at tage næste skridt. Det er værdifuldt at have engagerede investorer og en stærk bestyrelse bag os, når vi nu fokuserer på at skalere virksomheden, siger Theo Carlström. ## Næste skridt: at klimasikre virksomhedernes værdikæder Den nye kapital giver CO2check mulighed for at øge udviklingstempoet, styrke organisationen og nå flere kunder. Fokus er på fortsat automatisering, smartere håndtering af leverandørdata og at gøre klimadata mere tilgængelige gennem hele værdikæden. Med base i Skövde og blikket rettet mod et internationalt marked er målet at blive en førende aktør inden for klimadata. – Vi er gået fra en idé til et produkt, der skaber konkret værdi hos vores kunder. Nu handler det om at skalere op. Vi vil bygge den infrastruktur, der gør, at virksomheder kan indsamle klimadata én gang og bruge dem i hele deres virksomhed og værdikæde, siger Theo Carlström. **CO2checks ambition er at gøre klimadata til en konkurrencefordel – ikke en administrativ byrde.** *The future runs on better data.* --- ### Om CO2check CO2check er en svensk teknologivirksomhed, der udvikler en AI-drevet platform til automatiseret indsamling, beregning og håndtering af klimadata. Virksomheden hjælper virksomheder med at effektivisere deres klimaarbejde, bruge klimadata til bedre forretningsbeslutninger og styrke deres konkurrenceevne. [www.co2check.io](https://www.co2check.io) ## PFAS i fødevareemballage: hvad PPWR kræver, og hvilken dokumentation leverandøren skal levere Source: https://www.co2check.io/da/insights/pfas-livsmedelsforpackningar-ppwr-underlag Language: da Published: 2026-11-04T15:58:30.686+00:00 Updated: 2026-11-04T15:58:30.438627+00:00 **Gælder PFAS-kravet al emballage?** Kravet i artikel 5 gælder fødevareemballage, det vil sige emballage i kontakt med fødevarer. Anden emballage er omfattet af andre krav. ## Hvad gælder siden 12. august 2026? Fødevareemballage, der bringes i omsætning på EU-markedet fra og med 12. august 2026, må ikke indeholde PFAS over PPWR's grænseværdier. En af værdierne er **25 ppb for individuelle PFAS ved målrettet analyse**. Derudover er der grænseværdier for summen af PFAS og for det samlede PFAS-indhold. Ifølge Kommissionens vejledning, som blev offentliggjort den 5. juni 2026, er der ingen overgangsperiode for emballage, der bringes i omsætning efter datoen. Emballage, der allerede er bragt i omsætning før 12. august, må forblive på markedet. PFAS-kravet indgår i den overensstemmelsesvurdering, der ligger til grund for jeres [DoC](/insights/ppwr-deklaration-om-overensstammelse-doc-guide). ## Begynd med den rette prioritering Ikke al emballage indebærer samme risiko. Gennemgå varerne i denne rækkefølge: 1. **Er emballagen i kontakt med fødevarer?** Hvis ikke, gælder andre krav, og PFAS-grænsen for fødevareemballage er ikke relevant. 2. **Hvilke materialer og belægninger anvendes?** Fedtafvisende belægninger og visse trykte eller behandlede overflader er eksempler, der normalt skal kontrolleres. 3. **Hvilken leverandør står bag, og har I nogen dokumentation i dag?** ## Hvilken dokumentation bør I bede leverandøren om? Den præcise dokumentation afhænger af emballagen og jeres rolle, men disse er almindelige udgangspunkter: - **Materialedeklaration** og specifikation pr. vare. - **Leverandørens erklæring** om PFAS-status for det pågældende materiale. - **Analyserapporter** fra et akkrediteret laboratorium, når det er nødvendigt, med angivelse af analysemetoden. - **Ændringsprocedure**: hvordan leverandøren giver jer besked, hvis materialer eller formuleringer ændres. Bed om dokumentation i et ensartet format, knyttet til **varenumre og leverandørvarenumre**. Ellers kan det rigtige dokument ikke knyttes til den rigtige emballage, når DoC skal udstedes. ## Dokumentér, så det holder - Gem dokumentationen i den tekniske dokumentation pr. vare. - Notér dato og version for hvert dokument. - Markér mangler med det samme. Udsted ikke DoC, før dokumentationen er komplet. - Aftal, hvem der har ansvaret for opdateringen, når leverandøren ændrer noget. ## Sådan hjælper CO2check I PPWR-portalen fra CO2check uploader leverandørerne deres dokumentation pr. vare, mangler markeres, og **udgående DoC genereres ikke, hvis indgående dokumentation mangler**. Det gør PFAS-dokumentationen til en del af samme arbejdsgang som resten af dokumentationen i stedet for en separat mailtråd. [Læs mere om PPWR-løsningen](/ppwr) eller [download PPWR-tjeklisten 2026](/CO2check-PPWR-Checklist-2026.pdf). *Generel information, ikke juridisk rådgivning. Kontrollér grænseværdier og undtagelser i forordningsteksten og Kommissionens vejledning.* **Gælder PFAS-kravet al emballage?** Kravet i artikel 5 gælder fødevareemballage, det vil sige emballage i kontakt med fødevarer. Anden emballage er omfattet af andre krav. **Er der en overgangsperiode?** Ifølge Kommissionens vejledning er der ingen overgangsperiode for emballage, der bringes i omsætning efter 12. august 2026. Emballage, der er bragt i omsætning før datoen, må forblive på markedet. **Skal vi analysere hver emballage?** Ikke nødvendigvis. Dokumentationen kan bestå af en materialedeklaration og leverandørens erklæring med analyserapporter, hvor det er nødvendigt. Prioritér efter risiko, og dokumentér vurderingen. ## Behold kunderelationen, lad CO2check være infrastrukturen: partnerprogram for konsulenter og rådgivere Source: https://www.co2check.io/da/insights/partnerprogram-konsulter-ppwr-klimat Language: da Published: 2026-11-04T15:58:24.126+00:00 Updated: 2026-11-04T15:58:23.912607+00:00 **Konkurrerer CO2check med konsulenterne?** Nej. CO2check er en softwarevirksomhed. Konsulentarbejdet foregår via partnerprogrammet, og kunderelationen bliver hos partneren. ## Efterspørgslen findes allerede hos dine kunder PPWR, CSRD og kundekrav om klimadata betyder, at konsulenter får det samme spørgsmål fra stadig flere kunder: ”Kan I hjælpe os med det her?” Svaret bygges ofte i Excel, projekt for projekt, med meget manuelt arbejde, som ikke skalerer. ## CO2check er en softwarevirksomhed, ikke et konsulentfirma Det er en bevidst grænse. **CO2check konkurrerer ikke om din kunderelation.** Rådgivningen bliver hos dig. Platformen er den infrastruktur, du leverer arbejdet igennem. ## Hvad partnerprogrammet indeholder - **White-label-platform** med dit brand. - **Multi-tenant-visning**, hvor du håndterer flere kunder ét sted. - **Indtægtsdeling** af licensindtægter. - **Tre niveauer:** Certified, Premium og Strategic. - **Oplæring og support**, så du kommer hurtigt i gang. - **Fælles markedsføring**, når der er cases at fortælle om. ## Hvem passer det til? - Emballage-, PPWR- og EPR-konsulenter, som allerede har problemstillingen og kunderelationen. - Bæredygtigheds-, ESG- og LCA-konsulenter, som vil kombinere rådgivning med en platform. - Konsulenter inden for regulering og kvalitet med en stærk indgang til compliance. - Bureauer og rådgivere med en stor eksisterende kundebase. ## Sådan kan de første uger se ud 1. **Introduktion og certificering** på platformen. 2. **En demokonto**, hvor du prøver med rigtige data. 3. **Kortlægning** af, hvilke kunder der har størst behov. 4. **Et første fælles kundemøde**, hvor du leder, og vi støtter. ## Hvorfor kunderne mærker forskellen Det, kunderne værdsætter hos CO2check, er, at vi sætter os ind i virksomheden. Nordic Climate Group beskriver det som en partner, der er ”villig til at sætte sig ind i vores virksomhed og vores udfordringer”, og Christer Nöjd AB fremhæver vores ”proaktive arbejdsmetode”. Det er den samme arbejdsmetode, vi ønsker, at partnere skal kunne støtte sig til. ## Interesseret? Læs mere om programmet på [siden for konsulenter](/partners/consultants), og kontakt os, så gennemgår vi, hvordan det kunne se ud for dine kunder. **Konkurrerer CO2check med konsulenterne?** Nej. CO2check er en softwarevirksomhed. Konsulentarbejdet foregår via partnerprogrammet, og kunderelationen bliver hos partneren. **Hvad indgår i partnerprogrammet?** White-label-platform, multi-tenant-visning til flere kunder, deling af licensindtægter, tre niveauer (Certified, Premium og Strategic), oplæring, support og fælles markedsføring. **Hvilke konsulenter passer bedst?** Emballage-, PPWR- og EPR-konsulenter, bæredygtigheds- og ESG-konsulenter, konsulenter inden for regulering og kvalitet samt rådgivere med en stor eksisterende kundebase. ## Når kunden kræver emballagedata: sådan svarer I hurtigt, korrekt og uden Excel-jagt Source: https://www.co2check.io/da/insights/kunden-kraver-forpackningsdata-svara-utan-excel Language: da Published: 2026-11-04T15:58:16.95+00:00 Updated: 2026-11-04T15:58:16.966753+00:00 **Hvad gør vi, når en kunde kræver DoC og teknisk specifikation med kort varsel?** Sortér forespørgslen efter artikel og rolle, hent dokumentationsgrundlaget fra en struktureret kilde, kontrollér, at den indgående dokumentation er komplet, og gem svaret, så det kan genbruges. ## Kravene kommer fra kunden, ikke fra loven For mange virksomheder er det første PPWR-krav ikke en paragraf. Det er en mail fra en kunde, en varemærkeindehaver, en kæde eller i forbindelse med et udbud: ”Send jeres overensstemmelseserklæring og tekniske specifikation for artikel X senest fredag.” Tre situationer er særligt almindelige: - **Private label- og kontraktproducenter**, der leverer til varemærkekunder, som selv skal stå for deres DoC. - **Producenter, der sælger til kæder i flere lande**, hvor kæden har egne krav til mærkning og dokumentation. - **Leverandører, der har vundet eller deltager i offentlige udbud**, og som skal fremlægge dokumentation i tilbuddet. Se [klimadata i offentlige udbud](/insights/klimatdata-offentlig-upphandling-hct9). I alle tre tilfælde er det en anden, der sætter tempoet. ## Hvorfor det bliver stressende - Dokumentationsgrundlaget ligger hos jeres leverandører, ikke hos jer. - Det samme spørgsmål kommer fra fem kunder i fem forskellige formater. - Ingen ved, hvilken version af dokumentet der gælder. - Svaret opbygges fra bunden hver gang. ## Et svar, der kan genbruges: fire trin 1. **Sortér forespørgslen.** Hvilken artikel, hvilken rolle og hvilket dokument drejer den sig om? 2. **Hent fra én kilde.** Dokumentationsgrundlaget skal være struktureret pr. artikel, ikke spredt i indbakker. 3. **Kontrollér, før I sender.** Er den indgående dokumentation komplet? Stemmer artikelnumrene? 4. **Gem svaret.** Den næste kunde, der spørger, får samme dokumentationsgrundlag, opdateret efter behov. ## Det gør en forskel i praksis - **Spærre mod ufuldstændige svar.** I PPWR-portalen fra CO2check genereres der ikke en udgående DoC, hvis indgående dokumentation mangler. - **To output.** DoC og teknisk specifikation i standardformat eller avanceret format. - **Leverandørerne udfører arbejdet ved kilden.** De uploader selv deres dokumenter pr. artikel. - **Markering af mangler.** I ser med det samme, hvilke artikelnumre der ikke findes. Christer Nöjd AB beskriver, at det gør dem i stand til at ”levere korrekt dokumentation til vores kunder”. [Læs kundecasen](/insights/kundcase-christer-nojd-ppwr-doc-tds). ## Næste skridt Tag den seneste kundeforespørgsel, I modtog, og mål: Hvor lang tid tog det fra mail til svar, og hvor mange personer var involveret? Det er jeres udgangspunkt og jeres business case. [Se, hvordan PPWR-løsningen fungerer](/ppwr). **Hvad gør vi, når en kunde kræver DoC og teknisk specifikation med kort varsel?** Sortér forespørgslen efter artikel og rolle, hent dokumentationsgrundlaget fra en struktureret kilde, kontrollér, at den indgående dokumentation er komplet, og gem svaret, så det kan genbruges. **Er vi forpligtet til at udstede en DoC til vores kunder?** Det afhænger af jeres rolle i værdikæden. Ansvaret for DoC ligger hos producenten i PPWR's forstand, men kunder kan stille krav om dokumentation uanset hvad. Fastlæg rollen pr. artikel. **Hvordan undgår vi at svare forskelligt til forskellige kunder?** Ved at samle dokumentationsgrundlaget struktureret pr. artikel og versionsstyre det, så alle svar bygger på samme kilde. ## Klimadata i opkøbsdrevne koncerner: gør hvert opkøb til en del af rapporteringen fra dag ét Source: https://www.co2check.io/da/insights/klimatdata-forvarvsdrivna-koncerner Language: da Published: 2026-11-04T15:58:09.313+00:00 Updated: 2026-11-04T15:58:09.088694+00:00 **Hvordan håndterer man klimadata, når koncernen opkøber nye virksomheder?** Gennem et gentageligt forløb, hvor hver virksomhed leverer data i sine egne formater, data klassificeres efter samme metode og konsolideres centralt med sporbarhed for hver post. ## Hvorfor opkøbsdrevne koncerner har det sværest For en koncern, der vokser gennem opkøb, betyder hver ny virksomhed et nyt økonomisystem, nye datakilder, nye leverandører og en ny baseline. Hvis klimarapporteringen bygger på et årligt konsulentprojekt, skal hele arbejdet gøres om, hver gang koncernen vokser. Samtidig stiller ejere, investorer og EU's regelsæt, herunder CSRD, højere krav til data, der kan efterprøves. ## Fire principper, der fungerer i en decentral koncern 1. **Indsaml lokalt, konsolidér centralt.** Virksomhederne leverer data i deres egne formater. Koncernen ser helheden. 2. **Acceptér forskellige datakilder.** Man kan ikke kræve, at alle opkøbte virksomheder skifter system, før de kan rapportere. Platformen skal håndtere data, som de er. 3. **Gør hver post sporbar.** Kilde, klassificering, valgt emissionsfaktor, version og beregningsdato skal kunne spores. Det er forskellen mellem et tal og revisionsdokumentation. 4. **Gør opkøbet til en proces, ikke et projekt.** En ny virksomhed tilsluttes i et gentageligt forløb med samme metode som resten af koncernen. ## Case: Nordic Climate Group Nordic Climate Group, Nordens førende aktør inden for køle-, varme- og energieffektive installationer, har indgået en koncerndækkende aftale med CO2check. Flere end 60 virksomheder i koncernen tilsluttes platformen, hvor klimadata indsamles lokalt og konsolideres centralt. Læs [pressemeddelelsen](/insights/co2check-koncernavtal-nordic-climate-group). Sådan beskriver Malin Appelgren, Head of Sustainability and Development, samarbejdet: > ”Da vi valgte CO2check, var det afgørende at finde en partner, der var villig til at sætte sig ind i vores virksomhed og vores udfordringer. Det viste sig hurtigt, at de kunne tilpasse sig os og vores forskelligt formaterede datakilder, så vi på en smidig måde kunne fremskaffe korrekte udledningsdata.” Og om værdien af dataene bagefter: > ”For os er det særligt værdifuldt, at klimadata ikke stopper ved rapporteringen, men også kan bruges som et konkret grundlag i kundedialoger, udbud og forretningsbeslutninger.” ## Metoden bag tallene CO2check følger GHG Protocol Corporate Standard og Scope 3 Standard. Beregningerne er hybride: aktivitetsbaserede, når der findes primærdata, ellers udgiftsbaserede med EXIOBASE. Hver post har en sporbarhedslog. Læs mere om [Scope 3](/scope-3-software) og [klimaregnskaber](/klimatbokslut). ## Tjekliste før næste opkøb - Hvilke systemer og datakilder har virksomheden? - Hvilken periode og hvilken baseline skal gælde? - Hvem ejer dataene lokalt, og hvem konsoliderer centralt? - Hvilke poster kræver aktivitetsdata, og hvor er udgiftsdata tilstrækkelige? Vil du se, hvordan et opkøbsdrevet forløb kan se ud hos jer? [Kontakt os](/contact). **Hvordan håndterer man klimadata, når koncernen opkøber nye virksomheder?** Gennem et gentageligt forløb, hvor hver virksomhed leverer data i sine egne formater, data klassificeres efter samme metode og konsolideres centralt med sporbarhed for hver post. **Skal alle datterselskaber skifte system?** Nej. Platformen bør kunne håndtere forskelligt formaterede datakilder, så virksomhederne kan rapportere uden at skifte system. **Hvilken metode bruger CO2check?** GHG Protocol Corporate Standard og Scope 3 Standard med en hybridmetode, der kombinerer aktivitetsdata og udgiftsdata baseret på EXIOBASE. ## Indsaml én gang, genbrug mange gange: sådan løser du leverandørdata i PPWR Source: https://www.co2check.io/da/insights/samla-in-en-gang-leverantorsdata-ppwr Language: da Published: 2026-11-04T15:57:57.633+00:00 Updated: 2026-11-04T15:57:57.405576+00:00 **Hvorfor er leverandørdata en flaskehals i PPWR?** Producenten har ansvaret for DoC og teknisk dokumentation, men grundlaget kommer i vid udstrækning fra leverandørerne. Forskellige formater og tidspunkter gør indsamlingen tidskrævende. ## Problemet: samme spørgsmål, tyve leverandører, tyve svar PPWR gør leverandørdata til et juridisk spørgsmål. Producenten har ansvaret for DoC og teknisk dokumentation, og grundlaget kommer i vid udstrækning fra leverandørerne. I praksis betyder det, at én og samme virksomhed sender omtrent den samme forespørgsel til mange leverandører og får svar i forskellige formater, med forskellig detaljeringsgrad og på forskellige tidspunkter. Det er ikke et vidensproblem. Det er et **procesproblem**. ## Princippet: indsaml én gang, genbrug mange gange Tanken er enkel. Hver oplysning om en emballage, et materiale eller en erklæring skal **indsamles én gang i et struktureret format** og derefter kunne bruges dér, hvor der er behov for den: i DoC, i teknisk dokumentation, i svar på kundekrav og i rapportering. For leverandøren betyder det, at upload bliver en tydelig, tilbagevendende opgave i stedet for en ny mailforespørgsel hver gang. For kunden betyder det, at dataene ligger ét sted, knyttet til den rigtige vare. ## Fire byggesten i en velfungerende leverandørproces 1. **Lav adgangstærskel for leverandøren.** Eget login, en tydelig liste over det, der mangler, og upload med træk og slip. 2. **Struktur fra starten.** Dokumenter knyttes til varenumre og leverandørvarenumre, og afvigelser markeres med det samme. 3. **Spærrer, der beskytter.** Ingen udgående DoC, hvis det indgående grundlag mangler. 4. **Et spor at følge.** Hvem uploadede hvad, hvornår, og hvilken version gælder? ## Sådan ser det ud i praksis Christer Nöjd AB bruger PPWR-portalen fra CO2check til netop dette. Jens Nyqvist, driftsdirektør, fortæller, at CO2check har hjulpet dem med at »håndtere og strukturere DoC- og TDS-dokumentation fra vores leverandører«, hvilket har effektiviseret administrationen. [Læs hele kundecasen](/insights/kundcase-christer-nojd-ppwr-doc-tds). ## Hvor vi er på vej hen Vores retning er, at leverandører skal kunne genbruge deres strukturerede information hos flere kunder, så dataene følger med dem i stedet for at blive indsamlet på ny hver gang. Det er en retning, ikke noget, vi påstår er bevist i stor skala i dag. Det, vi ved, er, at processen bliver enklere for alle parter, når indsamlingen er struktureret fra starten. ## Kom i gang Begynd med at lave en liste over jeres ti vigtigste leverandører og de tre dokumenter, I oftest mangler. Det er grundlaget for en første pilotproces. [Se, hvordan PPWR-løsningen fungerer](/ppwr). **Hvorfor er leverandørdata en flaskehals i PPWR?** Producenten har ansvaret for DoC og teknisk dokumentation, men grundlaget kommer i vid udstrækning fra leverandørerne. Forskellige formater og tidspunkter gør indsamlingen tidskrævende. **Hvad betyder indsaml én gang, genbrug mange gange?** At hver oplysning indsamles én gang i et struktureret format og derefter kan bruges i DoC, teknisk dokumentation, kundesvar og rapportering. **Skal leverandørerne have deres eget system?** Nej. Leverandøren logger ind på portalen og uploader dokumenter pr. vare. ## PPWR gælder siden 12. august: sådan får I styr på overensstemmelseserklæringen (DoC) Source: https://www.co2check.io/da/insights/ppwr-deklaration-om-overensstammelse-doc-guide Language: da Published: 2026-11-04T15:57:48.28+00:00 Updated: 2026-11-04T15:57:48.205934+00:00 **Gælder PPWR allerede nu?** Ja. Forordningen har fundet generel anvendelse siden 12. august 2026, men mange krav indfases gradvist. DoC, teknisk dokumentation samt grænseværdier for tungmetaller og PFAS i fødevareemballage er en del af den første bølge. ## Hvad er der sket siden 12. august? EU's emballageforordning PPWR (EU 2025/40) har fundet generel anvendelse siden 12. august 2026. Meget indfases gradvist, men den første bølge er allerede konkret: **overensstemmelseserklæring (DoC), teknisk dokumentation** samt grænseværdier for tungmetaller og for PFAS i fødevareemballage. Emballage, der bringes i omsætning på EU-markedet efter denne dato, skal opfylde kravene. Kravene er ikke knyttet til virksomhedens størrelse. ## Hvem er fabrikant, og hvorfor er det vigtigt? Ifølge Kommissionens vejledning er der i praksis én fabrikant pr. emballage i PPWR's forstand. Det er fabrikanten, der har ansvaret for overensstemmelsesvurdering, teknisk dokumentation og DoC. Den, der får en emballage konstrueret eller fremstillet under eget navn eller varemærke, kan selv blive betragtet som fabrikant. Importører og distributører har deres egne forpligtelser til at sikre sig, at fabrikanten har opfyldt sit ansvar. Det første spørgsmål er derfor ikke "hvilke dokumenter mangler?", men **"hvilken rolle har vi for netop denne vare?"** ## Hvad skal være på plads? - **En EU-overensstemmelseserklæring (DoC)** efter forordningens model. - **Teknisk dokumentation**, der underbygger erklæringen, herunder at kravene til tungmetaller og til PFAS i fødevareemballage er opfyldt. - **Sporbarhed til varen**: hvilken emballage, hvilken leverandør, hvilket dokumentationsgrundlag. - **Opbevaring**: dokumentationen skal kunne udleveres til myndighederne på anmodning, som regel i mindst fem år for engangsemballage. ## Fem trin, der fungerer i praksis 1. **Kortlæg varerne.** Hvilken emballage bringer I i omsætning, og hvilken er beregnet til fødevarekontakt? 2. **Fastlæg jeres rolle** pr. vare: fabrikant, importør eller distributør. 3. **Indhent dokumentation fra leverandørerne** i et ensartet format, ikke via ustrukturerede mailtråde. 4. **Saml den tekniske dokumentation** pr. vare, og markér mangler med det samme. 5. **Udsted og opbevar DoC** med en tydelig kobling til dokumentationsgrundlaget, og beslut, hvem der har ansvaret for opdatering, når noget ændrer sig. ## Hvor det typisk går i stå - Leverandører svarer i forskellige formater, på forskellige sprog og med forskellig detaljeringsgrad. - Varenumre hos jer og hos leverandøren stemmer ikke overens. - Dokumentationen findes, men ligger i nogens indbakke eller i en Excel-version, som ingen stoler på. - DoC udstedes, før dokumentationsgrundlaget er komplet, og kan derefter ikke forsvares. ## Sådan hjælper CO2check PPWR-portalen fra CO2check er bygget til netop denne arbejdsgang. Leverandørerne logger ind og uploader indgående DoC og teknisk specifikation pr. vare. Platformen markerer, når varenumre ikke findes, og **udgående DoC genereres ikke, hvis indgående dokumentation mangler**, så I aldrig udsteder en erklæring uden grundlag. Resultatet er mindre manuel administration og et dokumentationsgrundlag, der kan fremvises. Læs mere på [PPWR-siden](/ppwr), eller [download vores PPWR-tjekliste 2026](/CO2check-PPWR-Checklist-2026.pdf). *Denne guide er generel information og erstatter ikke juridisk rådgivning. Kontrollér altid oplysningerne i forhold til forordningsteksten og Kommissionens vejledning.* **Gælder PPWR allerede nu?** Ja. Forordningen har fundet generel anvendelse siden 12. august 2026, men mange krav indfases gradvist. DoC, teknisk dokumentation samt grænseværdier for tungmetaller og PFAS i fødevareemballage er en del af den første bølge. **Skal vi udstede en DoC, hvis vi kun køber emballage?** Det afhænger af jeres rolle. Ansvaret for DoC ligger hos fabrikanten i PPWR's forstand. Importører og distributører skal kunne vise, at fabrikanten har opfyldt sit ansvar. Begynd med at fastlægge rollen pr. vare. **Hvilken dokumentation har vi brug for fra leverandørerne?** Det, der er nødvendigt for at underbygge DoC og den tekniske dokumentation, for eksempel materiale- og specifikationsoplysninger samt dokumentation for tungmetaller og PFAS, hvor det er relevant. Bed om dokumentation i et ensartet format pr. vare. **Hvor længe skal dokumentationen opbevares?** Som regel mindst fem år for engangsemballage, regnet fra det tidspunkt, hvor emballagen bringes i omsætning. Kontrollér altid den gældende tekst for din emballagetype. ## CO2check indgår koncerndækkende aftale med Nordic Climate Group – Nordens førende klimakoncern Source: https://www.co2check.io/da/insights/co2check-koncernavtal-nordic-climate-group Language: da Published: 2026-10-01T13:17:02.848925+00:00 Updated: 2026-10-01T13:24:14.255716+00:00 CO2check AB har indgået en strategisk, koncerndækkende aftale med Nordic Climate Group, som omfatter hele koncernens klimadata, emissionsberegninger og bæredygtighedsrapportering. CO2check AB har indgået en strategisk, koncerndækkende aftale med Nordic Climate Group, Nordens førende aktør inden for køle-, varme- og energieffektive installationer med over 100 lokale afdelinger i 9 lande og en omsætning på over 7 milliarder svenske kroner. Aftalen omfatter hele koncernens klimadata, emissionsberegninger og bæredygtighedsrapportering. Aftalen betyder, at flere end 60 selskaber i Nordic Climate Group tilsluttes CO2checks platform, hvor klimadata indsamles automatisk på lokalt niveau og konsolideres centralt – med revisionsklar rapportering, der opfylder kravene fra ejere, investorer og EU's regelsæt, herunder CSRD. Nordic Climate Group, som ejes af en bred gruppe iværksættere og medarbejdere sammen med Altor Fund V, evaluerede markedets platforme, før valget faldt på CO2check. Det afgørende var evnen til at håndtere en decentraliseret, opkøbsdrevet koncernstruktur: hvert nyt opkøb skal indgå i rapporteringen fra dag ét – ikke blive et nyt konsulentprojekt. *– Det her er en milepæl for CO2check. Når Nordens førende klimakoncern – en virksomhed, hvis hele forretning handler om at reducere kundernes klimaaftryk – vælger en platform til sine egne klimadata, stilles markedets højeste krav. At valget faldt på os, er den stærkeste bekræftelse, vi kan få på vores teknologi og vores tese: klimadata skal være lige så tilgængelige som finansielle data.* **Theo Carlström, administrerende direktør og grundlægger, CO2check** *– Da vi valgte CO2check, var det afgørende at finde en partner, der var villig til at sætte sig ind i vores virksomhed og vores udfordringer. Det viste sig hurtigt, at de kunne tilpasse sig os og vores forskelligt formaterede datakilder, så vi på en smidig måde kunne få korrekte emissionsdata frem.* *CO2check har gjort det betydeligt nemmere for os at indsamle, strukturere og bruge klimadata, og vi har haft en usædvanligt tæt dialog for at finde en arbejdsform, der faktisk fungerer for os. Det, der tidligere tog lang tid at få frem, kan nu håndteres meget hurtigere, med præcise tal direkte fra vores egne rådata og et bedre overblik.* *For os er det særligt værdifuldt, at klimadata ikke stopper ved rapporteringen, men også kan bruges som et konkret grundlag i kundedialoger, udbud og forretningsbeslutninger.* **Malin Appelgren, chef for bæredygtighed og udvikling, Nordic Climate Group** ## Et marked i kraftig vækst Aftalen indgås på et tidspunkt, hvor EU's bæredygtighedsregler og ejernes krav om ESG-data driver et hurtigt voksende marked for automatiseret klimarapportering. For opkøbsdrevne koncerner er udfordringen særligt tydelig: hvert opkøb medfører nye systemer, nye datakilder og en ny baseline. CO2checks platform gør indsamlingen af klimadata til infrastruktur i stedet for et årligt projekt. Samarbejdet blev startet efter sommeren og omfatter koncernens aktiviteter i Sverige og internationalt. Aftalen styrker CO2checks position som en førende platform for klimadata i opkøbsdrevne og kapitalfondsejede koncerner i Nordeuropa. ## Om Nordic Climate Group Nordic Climate Group er Nordens førende aktør inden for køle-, varme- og energieffektive installationer med over 100 lokale afdelinger i Nordeuropa og godt 1.000 medarbejdere. Koncernen blev dannet i 2021, omsætter for over 7 milliarder svenske kroner og ejes af iværksættere og medarbejdere sammen med Altor Fund V. [nordicclimategroup.se](https://nordicclimategroup.se) ## Om CO2check CO2check bygger infrastrukturen for, hvordan fremtidens virksomheder kommer til at arbejde med klima-, bæredygtigheds- og regulatoriske data. Platformen kombinerer automatiseret dataindsamling, emissionsberegninger, compliance og AI-drevne bæredygtighedsspecialister, der kan udføre arbejde inden for alt fra klimadata og leverandørkrav til kundeforespørgsler, rapportering og forretningsbeslutninger. Ambitionen er at flytte bæredygtighedsarbejdet fra manuelle processer, Excel-filer og enkeltstående indsatser til en løbende arbejdsform med AI som fundament, hvor data ikke blot rapporteres – men bruges operationelt i hele virksomheden. CO2check gør klima- og bæredygtighedsdata lige så tilgængelige og anvendelige som finansielle data. [co2check.io](https://www.co2check.io) ## Klimadata i offentlige udbud – fra dokumentation til tydelige tilbud Source: https://www.co2check.io/da/insights/klimatdata-offentlig-upphandling-hct9 Language: da Published: 2026-09-22T12:30:02.167+00:00 Updated: 2026-09-22T12:56:22.070217+00:00 **Hvilke klimadata er nødvendige i offentlige udbud?** Det afhænger af udbudsmaterialet og af, hvad der skal leveres. Begynd med at identificere beregningsobjekt, periode, afgrænsning, enhed og den efterspurgte metode. ## Hvad er klimadata i offentlige udbud? Klimadata er oplysninger, der beskriver drivhusgasudledninger fra eksempelvis en virksomhed, et produkt, en tjenesteydelse eller en leverance. I offentlige udbud kan sådanne oplysninger bruges til at besvare klimarelaterede spørgsmål og vise, hvordan en beregning er udført. For leverandøren handler arbejdet om at knytte de rigtige data til det rigtige spørgsmål. For indkøberen handler det om at forstå, hvad oplysningerne omfatter, og om forskellige svar kan sammenlignes. En udledningsværdi uden oplysninger om afgrænsning, datakilder og metode er vanskelig at vurdere. Denne guide fokuserer på det praktiske dataarbejde. Tag altid udgangspunkt i det aktuelle udbudsmateriale, når du afgør, hvilke oplysninger der skal indsendes. ## Begynd med at forstå, hvad der efterspørges Læs klimaspørgsmålene, før du begynder beregningen. Vedrører spørgsmålet hele virksomheden, et bestemt produkt eller den tjenesteydelse, der skal leveres? Handler det om historiske udledninger, estimerede udledninger fra leverancen eller planlagte reduktioner? Opdel opgaven i en intern tjekliste: - **Beregningsobjekt:** Hvad skal klimaberegningen beskrive? - **Afgrænsning:** Hvilke aktiviteter og dele af leverandørkæden indgår? - **Periode:** Hvilken tidsperiode gælder oplysningerne for? - **Enhed:** Skal udledningerne angives samlet eller pr. leveret enhed? - **Metode:** Efterspørges en bestemt beregningsmetode eller et bestemt format? - **Dokumentation:** Hvilke datakilder og forklaringer skal vedlægges? Hvis formuleringen er uklar, bør du bruge udbuddets spørgefunktion. Dokumentér svaret, så bæredygtighed, økonomi og den tilbudsansvarlige arbejder ud fra samme fortolkning. ## Hvilke klimadata skal indsamles? Datagrundlaget afhænger af, hvad der købes ind. For en transportydelse kan brændstof, kørte afstande og udført transportarbejde være relevante. For en vare kan det være nødvendigt at beskrive materialer, fremstilling og distribution. For en tjenesteydelse kan energi, rejser og indkøbte ressourcer indgå, afhængigt af afgrænsningen. Almindelige interne kilder er fakturaer, økonomisystemer og ERP, energidata, rejsedokumentation og leverandøroplysninger. Supplér økonomiske transaktioner med fysiske mængder, hvor det er muligt, eksempelvis energiforbrug eller materialevægt. Gem også oplysninger om, hvor dataene kommer fra, hvilken periode de gælder for, og hvem der er ansvarlig for dem. Det gør det lettere at besvare opfølgende spørgsmål og genbruge datagrundlaget i næste tilbud. ## Aktivitetsdata og spenddata har forskellige funktioner Aktivitetsbaserede klimaberegninger tager udgangspunkt i en fysisk aktivitet eller mængde, som knyttes til en relevant emissionsfaktor. Spendbaserede beregninger tager udgangspunkt i indkøbsbeløb og emissionsfaktorer for økonomiske kategorier. Spenddata kan give et bredt billede, når mere detaljerede oplysninger mangler. Samtidig påvirkes datagrundlaget af priser og af, hvordan indkøbene klassificeres. Aktivitetsdata kan give en tættere kobling til det, der faktisk leveres, men skal også gennemgås med hensyn til relevans og kvalitet. En hybridmetode kombinerer disse datatyper. Det gør det muligt at begynde med det tilgængelige datagrundlag og derefter forbedre særligt vigtige poster. Vær tydelig om, hvilke dele der bygger på hver metode. Præsenter ikke et groft skøn som en detaljeret produktberegning. ## Skeln mellem virksomhedens udledninger og opgavens klimapåvirkning Et klimaregnskab for hele virksomheden er ikke automatisk et svar på et spørgsmål om en enkelt leverance. Klimaberegninger for hele virksomheden og opgavespecifikke beregninger har forskellige afgrænsninger. Hvis fælles udledninger fordeles på en opgave, skal fordelingsprincippet beskrives. Angiv, hvilke aktiviteter der fordeles, hvilket datagrundlag der bruges, og hvorfor fordelingen er relevant. Kontrollér også, at de samme udledninger ikke tælles med flere gange. Et gennemarbejdet [klimaregnskab](/klimatbokslut) kan give nyttige grunddata. Datagrundlaget skal dog stadig tilpasses spørgsmålet i tilbuddet. Det samme gælder leverandørkæden: Data for en leverandørs samlede virksomhed er ikke nødvendigvis repræsentative for den vare, du køber. ## Gør klimadata sammenlignelige og sporbare To udledningsværdier kan ikke sammenlignes meningsfuldt, blot fordi de udtrykkes i samme enhed. De kan omfatte forskellige aktiviteter, perioder eller dele af livscyklussen. For dig, der udformer spørgsmål om klimadata, er det derfor værdifuldt at beskrive beregningsobjekt, afgrænsning og ønsket dokumentation tydeligt. For dig, der svarer, er det lige så vigtigt at redegøre for eventuelle afvigelser. Et tydeligt beregningsgrundlag indeholder: - Resultater og enheder. - Datakilder og tidsperiode. - Inkluderede og udeladte aktiviteter. - Beregningsmetode og anvendte emissionsfaktorer. - Antagelser, datamangler og usikkerheder. - Ansvarlig person og versionsdato. Sporbarhed betyder, at en oplysning kan føres tilbage til dokumentationen og forstås. Det er ikke det samme som, at beregningen er gennemgået af en uafhængig part. ## Sådan organiserer du arbejdet før et tilbud Lad den tilbudsansvarlige samle spørgsmålene og leveringsfristerne. Økonomi kan bidrage med transaktioner og fakturaer, indkøb med leverandørkontakter og den bæredygtighedsansvarlige med metode og kvalitetskontrol. Indsaml derefter datagrundlaget, dokumentér manglerne, og prioritér supplerende oplysninger, der har betydning for svaret. Kontrollér klassificering, enheder, perioder og afgrænsninger, før resultatet føres ind i tilbuddet. Foretag til sidst en særskilt kontrol i forhold til udbudsspørgsmålet: Har I svaret på det rigtige? Er de efterspurgte bilag med? Er antagelserne synlige? Gem den indsendte version sammen med beregningsgrundlaget, så senere ændringer ikke blandes sammen med tilbudssvaret. ## Hvordan CO2check understøtter arbejdet CO2check automatiserer indsamling af data fra fakturaer, ERP, energi, rejser og leverandører. AI-klassificering af transaktioner kombineres med en hybridmetode, der bruger både aktivitetsdata og spenddata. Metodikken bygger på GHG Protocol og EXIOBASE. SBTi bruges til reduktionsmål. Hold beregnede udledninger adskilt fra fremtidige mål: Et mål viser en retning, ikke et resultat, der allerede er opnået. For indkøb kan [arbejde med udledninger i leverandørkæden](/scope-3-software) give grundlag for at prioritere leverandørdialoger. For salg og tilbud er næste skridt at knytte klimaberegningerne til de spørgsmål, der faktisk stilles. Læs mere om [klimadokumentation i udbud](/vinn-upphandlingar). Et godt tilbud begynder altså ikke med en overbevisende klimafrase. Det begynder med relevante data, tydelige afgrænsninger og et datagrundlag, der kan forklares. **Hvilke klimadata er nødvendige i offentlige udbud?** Det afhænger af udbudsmaterialet og af, hvad der skal leveres. Begynd med at identificere beregningsobjekt, periode, afgrænsning, enhed og den efterspurgte metode. **Kan vi bruge virksomhedens klimaregnskab i tilbuddet?** Ja, som grundlag, når det er relevant. Et resultat for hele virksomheden erstatter dog ikke automatisk en beregning for et bestemt produkt, en bestemt tjenesteydelse eller leverance. **Hvad gør vi, hvis klimadata mangler?** Dokumentér manglen, og undersøg, om der findes supplerende aktivitetsdata eller leverandøroplysninger. Hvis der bruges et skøn, skal metode, antagelser og begrænsninger fremgå. **Garanterer gode klimadata, at vi vinder udbuddet?** Nej. Relevante og sporbare klimadata hjælper jer med at give tydelige svar, men udfaldet afhænger af, hvordan tilbuddet vurderes ud fra det aktuelle udbudsmateriale. ## Den bedste software til klimaberegninger af Scope 3 – sådan vælger I Source: https://www.co2check.io/da/insights/basta-programvaran-klimatberakningar-scope-3-5txs Language: da Published: 2026-09-22T12:24:12.932+00:00 Updated: 2026-09-22T12:56:13.438425+00:00 **Findes der software, som er bedst til alle virksomheders Scope 3?** Nej. Valget afhænger af værdikæde, datakilder og anvendelsesområder. Sammenlign alternativerne med samme egne grundlagsdata, og gennemgå dataindsamling, metodik og manuel arbejdsindsats. ## Hvilken software er bedst til Scope 3? Søger du efter ”best carbon accounting software for scope 3 emissions”? Det korte svar er, at det rette valg afhænger af, hvilke data I har, hvordan jeres værdikæde ser ud, og hvad klimaberegningerne skal bruges til. En relevant sammenligning begynder derfor med jeres arbejdsgange, ikke med en generel rangliste. Prioritér software, der kan indsamle relevante grundlagsdata, kombinere aktivitetsdata med spenddata og gøre beregningernes antagelser forståelige. Undersøg også, hvordan resultaterne kan bruges af bæredygtighedsansvarlige, indkøbere og personer, der arbejder med salg og tilbud. CO2check er en mulighed at vurdere, når I har brug for automatiseret dataindsamling, automatiseret og verificeret klassificering af transaktioner og en hybrid metode, der prioriterer aktivitetsdata sammen med spenddata. Her gennemgår vi, hvad I bør kontrollere, før I vælger. ## Hvorfor stiller Scope 3 særlige krav til softwaren? Scope 3 omfatter indirekte udledninger i værdikæden ud over jeres egen virksomheds direkte udledninger og indkøbte energi. Grundlagsdata kan eksempelvis findes inden for indkøb, transport, forretningsrejser og brug af solgte produkter. Hvilke kategorier der er relevante, afhænger af virksomheden. Udfordringen er, at oplysningerne er spredt. Økonomisystemet viser, hvad I har købt, men ikke altid materiale, mængde eller transportform. Leverandører kan have mere specifikke oplysninger, men de kan bygge på forskellige afgrænsninger og beregningsmetoder. Softwaren skal derfor hjælpe jer med at håndtere både tilgængelige oplysninger og datahuller. En tydelig præsentation er ikke nok, hvis I ikke kan forstå, hvad resultatet bygger på. ## Begynd med dataindsamlingen Kortlæg, hvor jeres grundlagsdata findes, før I booker demonstrationer. Skeln mellem oplysninger, der kan hentes løbende, og oplysninger, der kræver manuel indsamling eller kontakt med leverandører. Bed hver udbyder vise, hvordan softwaren håndterer: - Fakturaer og transaktioner fra økonomisystemer eller ERP. - Oplysninger om rejser, transport og andre aktiviteter. - Leverandørdata med varierende detaljeringsgrad. - Manglende oplysninger, dubletter og ændringer i grundlagsdata. - Opdateringer, når nye data bliver tilgængelige. CO2check tilbyder automatiseret indsamling af data fra fakturaer, ERP, energi, rejser og leverandører. Kontrollér ved en gennemgang, hvilke forbindelser og arbejdsgange der passer til jeres systemer. At en platform tilbyder automatisering, betyder ikke, at hver datakilde fungerer uden forberedelse. ## Vælg metode efter datakvalitet Spendbaserede beregninger tager udgangspunkt i økonomiske indkøbsværdier og emissionsfaktorer. De kan give et første grundlag, når oplysninger om eksempelvis vægt, mængde eller transportafstand mangler. Resultaterne påvirkes samtidig af, hvordan indkøb klassificeres, og hvilke faktorer der bruges. Aktivitetsbaserede beregninger tager udgangspunkt i fysiske aktiviteter, eksempelvis brændstofforbrug eller transporteret mængde. De kan give et mere virksomheds­nært grundlag, når aktivitetsdata og emissionsfaktorer er relevante for det, der beregnes. En hybrid metode kombinerer tilgangene. I kan begynde med tilgængelige transaktionsdata og forbedre udvalgte dele, når mere specifikke oplysninger findes. Kontrollér, hvordan softwaren undgår dobbelttælling, når et spendbaseret grundlag erstattes med aktivitetsdata. CO2check bruger automatiseret klassificering af transaktioner og en hybrid metode med både aktivitetsdata og spenddata. Metodikken bygger på 20+ databaser. Bed om en gennemgang af, hvordan dette anvendes på jeres indkøbskategorier og datakilder. ## Gennemgå AI, sporbarhed og antagelser AI-klassificering kan gøre det lettere at sortere transaktioner, men bør ikke behandles som en garanti for korrekte resultater. Uklare fakturatekster og blandede indkøb kan kræve kendskab til virksomheden. Spørg, hvordan I kan gennemgå klassificeringen, rette fejl og forstå, hvilke poster der kræver ekstra kontrol. Bed også udbyderen forklare, hvordan ændringer påvirker tidligere beregninger. For hvert prioriteret udledningsområde bør I kunne vurdere sammenhængen mellem grundlagsdata, kategori, emissionsfaktor og resultat. Undersøg derfor, om løsningen gør det muligt at spore: - Hvilken datakilde beregningen tager udgangspunkt i. - Hvilke afgrænsninger og antagelser der bruges. - Hvilken emissionsfaktor der er valgt, og hvorfor. - Hvor estimater erstatter mere specifikke oplysninger. Dette er vurderingskriterier, ikke en bekræftelse på, at alle funktioner findes i CO2check eller nogen anden enkelt løsning. ## Vurdér nytten for bæredygtighed, indkøb og tilbud For bæredygtighedsansvarlige skal resultaterne give grundlag for prioriteringer, forbedret datakvalitet og opfølgning. Hvis I arbejder med reduktionsmål, skal I også skelne mellem selve udledningsberegningen og processen med at fastsætte mål. CO2check bruger SBTi til reduktionsmål. For indkøb er spørgsmålet, hvilke leverandører og indkøbskategorier der bør undersøges nærmere. Spendbaserede resultater kan hjælpe jer med at vælge, hvor I skal begynde, men er ikke alene et sikkert grundlag for at sammenligne tilsvarende produkter fra forskellige leverandører. Det kræver sammenlignelige afgrænsninger og mere specifikke data. For salg og tilbud er det vigtigt at kunne forklare, hvad beregningerne omfatter. Kontrollér, at grundlaget svarer til kundens konkrete spørgsmål. En beregning for hele virksomheden er ikke automatisk en beregning for et enkelt produkt eller en enkelt levering. Læs mere om anvendelsesområdet på [vind udbud](/vinn-upphandlingar). ## Sammenlign alternativerne med samme testgrundlag Bed udbyderne arbejde med et repræsentativt udvalg af jeres egne data. Medtag både tydelige og svært fortolkelige transaktioner, tilgængelige aktivitetsdata og eksempler, hvor oplysninger mangler. Vurdér derefter de samme spørgsmål for hvert alternativ: Hvad kræver manuel håndtering? Hvordan forklares klassificeringen? Hvad sker der, når bedre leverandørdata bliver tilgængelige? Hvor tydeligt fremgår usikkerheder og afgrænsninger? Bed også om en tydelig beskrivelse af implementering, ansvarsfordeling, support og omkostninger. Vurdér den interne arbejdsindsats sammen med softwaren, ikke som en særskilt eftertanke. ## Hvornår er CO2check relevant at vurdere? CO2check er relevant at undersøge, hvis I vil indsamle spredte grundlagsdata automatisk og kombinere transaktionsbaserede beregninger med aktivitetsdata. Platformens områder omfatter bæredygtighed, salg og tilbud samt indkøb. Næste skridt er at sammenligne jeres konkrete behov med løsningens måde at arbejde på. Læs mere om [software til Scope 3](/scope-3-software) og [klimaregnskab](/klimatbokslut). Vælg den løsning, der gør jeres klimaberegninger nyttige og forståelige, og hvor I har en tydelig vej til bedre data. **Findes der software, som er bedst til alle virksomheders Scope 3?** Nej. Valget afhænger af værdikæde, datakilder og anvendelsesområder. Sammenlign alternativerne med samme egne grundlagsdata, og gennemgå dataindsamling, metodik og manuel arbejdsindsats. **Kan vi begynde uden detaljerede leverandørdata?** Ja, spenddata kan give et første grundlag. Vær tydelige om estimater, og prioritér derefter mere specifikke oplysninger, hvor de kan forbedre beslutningsgrundlaget. **Hvad tilbyder CO2check til klimaberegninger af Scope 3?** CO2check tilbyder automatiseret dataindsamling, AI-klassificering af transaktioner og en hybrid metode med aktivitetsdata og spenddata. Metodikken bygger på GHG Protocol og EXIOBASE. ## Debat: Tid til korrekte klimaberegninger Source: https://www.co2check.io/da/insights/opinion-time-for-accurate-climate-calculations-1 Language: da Author: Theo Carlström, Mattias Goldmann Bred politisk enighed, ambitiøse klimamål og engagerede husstande er ikke nok. Theo Carlström og Mattias Goldmann advarer om, at dagens klimaberegninger risikerer at føre os på afveje. **Debat:** *Bred politisk enighed, ambitiøse klimamål og engagerede husstande er ikke nok i sig selv. I dette debatindlæg advarer Theo Carlström og Mattias Goldmann om, at dagens klimaberegninger risikerer at føre os på afveje – og peger på, hvad der kræves, for at omstillingen bygger på de rigtige tal.* *Originalartikel:* https://miljo-utveckling.se/debatt-dags-for-korrekta-klimatberakningar/ Alle otte partier i den svenske Riksdag bakker nu op om Sveriges klimamål. Der er bred enighed om, at Sverige skal opfylde EU's klimakrav og dermed frigøre store beløb, som ellers ville gå til at købe emissionskvoter eller betale mærkbare bøder. Flertallet af landets kommuner og regioner har endda mere ambitiøse klimamål end Sverige som nation. Hundredvis af svenske virksomheder har vedtaget Science Based Targets, som kræver, at klimapåvirkende udledninger halveres hvert årti. Et klart flertal af svenske husstande træffer aktive klimavalg i hverdagen og ønsker en hurtigere omstilling. For at lykkes har vi brug for klimaindsigt. Hvor store er udledningerne fra vores egen virksomhed, og hvilken påvirkning har de valg, vi står over for – som land, kommune, region, virksomhed, husstand eller individ? Ved første øjekast kan dette virke enkelt, men vores gennemgang af klimaberegnere og emissionsberegninger viser, at de lader meget tilbage at ønske. Vi opfordrer derfor brugere af klimaberegninger til at kræve fem ting: **1. Faktiske indkøb – ikke gennemsnit.** Ved et besøg på en tankstation kan en person leje en elbil, oplade sit køretøj, tanke biogas eller HVO100 – eller fortsætte med at vælge fossilt brændstof. Klimapåvirkningen varierer betydeligt. De fleste klimaberegningsværktøjer opfanger ikke dette. I stedet baserer de sig på grove gennemsnit. Der er brug for værktøjer, som præcist opfanger, hvad der faktisk er købt, med AI-forstærket analyse af hver reel transaktion. **2. Aktuelt – ikke forældet.** De fleste værktøjer til at beregne klimapåvirkning baserer sig på emissionsfaktorer, der opdateres én gang om året. Den, der vil reducere sin klimapåvirkning korrekt og omkostningseffektivt, har brug for data, der viser klimapåvirkningen i realtid. **3. Støtte til strategisk planlægning – ikke kun rapporteringsværktøjer.** Der er brug for systemer, der kan sammenligne eksempelvis forskellige investeringsalternativer, råvareleverandører eller transportløsninger. Med gennemsigtighed omkring de underliggende værdier får vi de data, der er nødvendige for at fremskynde omstillingen. **4. Forståeligt og nationalt tilpasset.** Værktøjer, der bruges i Sverige, bør udvikles til svenske forhold og tydeligt forklare – på klart svensk – den resulterende klimapåvirkning, og hvordan den kan reduceres. **5. Opinionsdannelse og politisk påvirkning.** De, der leverer beregningsværktøjer, bør også formidle den indsigt, der udledes af aggregerede søgninger. Først da kan disse værktøjer for alvor bidrage til, at nationale klimamål, EU's klimakrav og vores fælles forpligtelser i Parisaftalen opfyldes. **Theo Carlström**, administrerende direktør, CO2check **Mattias Goldmann**, administrerende direktør, 2030-sekretariatet ## Nyt partnerskab Source: https://www.co2check.io/da/insights/new-partnership Language: da Vi er stolte af at annoncere vores nye partnerskab med det svenske 2030-sekretariat. Sammen styrker vi grundlaget for informerede beslutninger og målbare fremskridt. Vi er stolte af at annoncere vores nye partnerskab med **det svenske 2030-sekretariat**. Ved at kombinere policydrevet bæredygtighedsledelse med pålidelig infrastruktur til klimadata styrker vi grundlaget for informerede beslutninger og målbare fremskridt. Sammen bidrager vi til en mere transparent, databaseret og bæredygtig fremtid. ## Tak for 2025! Source: https://www.co2check.io/da/insights/thank-you-for-2025 Language: da Et år præget af højere forventninger til gennemsigtighed, nøjagtighed og ansvarlighed i, hvordan virksomheder forstår og håndterer deres klimapåvirkning. 2025 ligger nu bag os. Et år præget af højere forventninger til gennemsigtighed, nøjagtighed og ansvarlighed i, hvordan virksomheder forstår og håndterer deres klimapåvirkning. Vi vil gerne takke alle virksomheder, partnere og enkeltpersoner, der valgte at tage klimadata alvorligt i det forgangne år. Når udledningsdata behandles med samme omhu som finansielle data, fører det til bedre beslutninger – for forretningen og på lang sigt. Når vi går ind i 2026, er retningen klar. Klimadata skal være pålidelige, tilgængelige og integreret i de daglige beslutninger – ikke håndteres som en særskilt øvelse. Vi ser fremad med fokus og tiltro og fortsætter med at bygge den infrastruktur, der gør dette muligt. Tak for tilliden i 2025. Vi ønsker jer et stærkt, gennemtænkt og virkningsfuldt 2026. ## Bygget til skalering Source: https://www.co2check.io/da/insights/built-for-scale Language: da Når klimadata er strukturerede og sammenlignelige, bliver de noget, virksomheder og tilsynsmyndigheder faktisk kan bygge videre på. Når klimadata er strukturerede og sammenlignelige, bliver de noget, virksomheder og tilsynsmyndigheder faktisk kan bygge videre på. Infrastruktur begynder med klarhed. ## AI-laget Source: https://www.co2check.io/da/insights/the-ai-layer Language: da CO2check bygger AI-laget til Europas nye bæredygtighedsinfrastruktur – måling og beregning af virksomheders CO₂-data på en konsekvent og gennemsigtig måde. CO2check bygger AI-laget til Europas nye bæredygtighedsinfrastruktur – måling og beregning af virksomheders CO₂-data på en konsekvent og gennemsigtig måde. ## Det manglende lag Source: https://www.co2check.io/da/insights/the-missing-layer Language: da Europa bygger en ny ramme for bæredygtighed. Men regulering alene skaber ikke infrastruktur. Europa bygger en ny ramme for bæredygtighed. Men regulering alene skaber ikke infrastruktur. ## Kom videre med klarhed Source: https://www.co2check.io/da/insights/move-with-clarity Language: da Når dataene bag hvert tal er transparente, kan teams planlægge smartere og handle hurtigere. Når dataene bag hvert tal er transparente, kan teams planlægge smartere og handle hurtigere. Sådan bliver klimaarbejdet en del af virksomhedens infrastruktur. ## Indsigt først Source: https://www.co2check.io/da/insights/insights-first Language: da Reelle fremskridt kommer af at forstå, hvad der driver udledningerne – ikke blot at rapportere det samlede tal. Reelle fremskridt kommer af at forstå, hvad der driver udledningerne – ikke blot at rapportere det samlede tal. ## Skjulte huller Source: https://www.co2check.io/da/insights/hidden-gaps-1 Language: da Bag hvert udledningstal ligger antagelser, manglende data og manuelle valg. Hvis du ikke ser dem, kan du ikke stole på resultatet. Bag hvert udledningstal ligger antagelser, manglende data og manuelle valg. Hvis du ikke ser dem, kan du ikke stole på resultatet. ## Klarhed, der fører til handling Source: https://www.co2check.io/da/insights/clarity-that-drives-action Language: da Pålidelige klimadata gør rapportering til en del af hverdagens kunnen frem for en årlig byrde. Pålidelige klimadata gør rapportering til en del af hverdagens kunnen frem for en årlig byrde. Med præcise beregninger og gennemsigtige metoder kan teams handle hurtigere, planlægge smartere og drive virksomheden fremad. ## Hvad CO2check gør Source: https://www.co2check.io/da/insights/what-co2check-does Language: da CO2check omdanner rå driftsdata til præcise, automatiserede klimaberegninger. CO2check omdanner rå driftsdata til præcise, automatiserede klimaberegninger. Platformen minimerer manuelt arbejde, forbinder spredte oplysninger og leverer tydelige resultater, som virksomheder kan stole på. ## 400+ timer hvert år Source: https://www.co2check.io/da/insights/400-hours-every-year Language: da Så meget tid bruger mellemstore og store virksomheder på CO₂-rapportering. Manuelt arbejde, spredte dokumenter, komplicerede processer. ...bruges af mellemstore og store virksomheder på CO₂-rapportering. Manuelt arbejde. Spredte dokumenter. Komplicerede processer. Bæredygtighedsrapportering tager langt mere tid, end den burde. ## Pressemeddelelse Source: https://www.co2check.io/da/insights/pressmeddelande Language: da CO2check lancerer et globalt system, der omdanner klimadata til fælles infrastruktur. Op til 95 % tidsbesparelse sammenlignet med traditionelle processer. **CO2check lancerer et globalt system, der omdanner klimadata til fælles infrastruktur.** Efter en pilotperiode på syv måneder lanceres CO2check nu. Et svensk klimaberegningssystem, der med sin egen AI automatiserer klimaberegninger, analyse af tiltag og datadeling mellem virksomheder. Resultatet er op til 95 % tidsbesparelse sammenlignet med traditionelle processer og en ny standard for, hvordan klimadata håndteres. I modsætning til manuelle beregninger og statiske værktøjer kan CO2check læse alle typer dokumenter i deres oprindelige format, fra energifakturaer til leverandørrapporter, og beregne udledninger efter etablerede metoder som eksempelvis GHG Protocol. Platformen dækker hele værdikæden, herunder Scope 1, 2 og 3, og kan bruges som en fælles datastrøm i koncerner eller mellem kunde og leverandør. – "Virksomheder drukner i bæredygtighedskrav, men mangler struktur til at beregne deres udledninger. CO2check bygger den infrastruktur med et system, der kan læse, beregne og foreslå tiltag direkte fra kilden," siger Theo Carlström, grundlægger, CO2check. I testperioden er platformen blevet brugt af større virksomheder og rådgivere til at effektivisere deres klimaberegninger og styrke kvaliteten af rapporteringen. Med AI-understøttede beregninger bliver data mere konsistente, verificerbare og mulige at integrere i hele forretningsforløbet. – "Det, der tidligere tog uger, kan nu gøres på få minutter med fuld gennemsigtighed og sporbarhed. Det er sådan, klimadata bliver nyttige i praksis." CO2check er nu tilgængelig for virksomheder, bæredygtighedskonsulenter og rådgivere, der ønsker at opbygge en fælles, hurtigere infrastruktur til klimadata. **For mere information eller for at booke en gratis demo:** www.co2check.io **Kontakt:** CO2check AB – hello@co2check.io