Debat: Bred politisk enighed, ambitiøse klimamål og engagerede husstande er ikke nok i sig selv. I dette debatindlæg advarer Theo Carlström og Mattias Goldmann om, at dagens klimaberegninger risikerer at føre os på afveje – og peger på, hvad der kræves, for at omstillingen bygger på de rigtige tal.
Originalartikel: https://miljo-utveckling.se/debatt-dags-for-korrekta-klimatberakningar/
Alle otte partier i den svenske Riksdag bakker nu op om Sveriges klimamål. Der er bred enighed om, at Sverige skal opfylde EU's klimakrav og dermed frigøre store beløb, som ellers ville gå til at købe emissionskvoter eller betale mærkbare bøder. Flertallet af landets kommuner og regioner har endda mere ambitiøse klimamål end Sverige som nation. Hundredvis af svenske virksomheder har vedtaget Science Based Targets, som kræver, at klimapåvirkende udledninger halveres hvert årti. Et klart flertal af svenske husstande træffer aktive klimavalg i hverdagen og ønsker en hurtigere omstilling.
For at lykkes har vi brug for klimaindsigt. Hvor store er udledningerne fra vores egen virksomhed, og hvilken påvirkning har de valg, vi står over for – som land, kommune, region, virksomhed, husstand eller individ? Ved første øjekast kan dette virke enkelt, men vores gennemgang af klimaberegnere og emissionsberegninger viser, at de lader meget tilbage at ønske. Vi opfordrer derfor brugere af klimaberegninger til at kræve fem ting:
1. Faktiske indkøb – ikke gennemsnit. Ved et besøg på en tankstation kan en person leje en elbil, oplade sit køretøj, tanke biogas eller HVO100 – eller fortsætte med at vælge fossilt brændstof. Klimapåvirkningen varierer betydeligt. De fleste klimaberegningsværktøjer opfanger ikke dette. I stedet baserer de sig på grove gennemsnit. Der er brug for værktøjer, som præcist opfanger, hvad der faktisk er købt, med AI-forstærket analyse af hver reel transaktion.
2. Aktuelt – ikke forældet. De fleste værktøjer til at beregne klimapåvirkning baserer sig på emissionsfaktorer, der opdateres én gang om året. Den, der vil reducere sin klimapåvirkning korrekt og omkostningseffektivt, har brug for data, der viser klimapåvirkningen i realtid.
3. Støtte til strategisk planlægning – ikke kun rapporteringsværktøjer. Der er brug for systemer, der kan sammenligne eksempelvis forskellige investeringsalternativer, råvareleverandører eller transportløsninger. Med gennemsigtighed omkring de underliggende værdier får vi de data, der er nødvendige for at fremskynde omstillingen.
4. Forståeligt og nationalt tilpasset. Værktøjer, der bruges i Sverige, bør udvikles til svenske forhold og tydeligt forklare – på klart svensk – den resulterende klimapåvirkning, og hvordan den kan reduceres.
5. Opinionsdannelse og politisk påvirkning. De, der leverer beregningsværktøjer, bør også formidle den indsigt, der udledes af aggregerede søgninger. Først da kan disse værktøjer for alvor bidrage til, at nationale klimamål, EU's klimakrav og vores fælles forpligtelser i Parisaftalen opfyldes.
Theo Carlström, administrerende direktør, CO2check
Mattias Goldmann, administrerende direktør, 2030-sekretariatet